Langstrupvej 45, Langstrup, 3480 Fredensborg

Dyresten - Hestepension med god driftsindtjening i det skønne Langstrup ved Fredensborg

En lang grusvej fører op til gården, hvor man bliver budt velkommen af aktiviteterne på ridebanen og de mange hestefolde.
Ejendommen består af en 4-længet hvidkalket gård med et hyggeligt gårdrum samt staldbygninger og ridehus.

Selve stuehuset har et samlet boligareal på 230 kvm og er opdelt i 2 boliger på henholdsvis 154 kvm. og 76 kvm, der begge er udlejet. Derudover er der på 1.sal, i den ene af længerne, en mindre lejlighed, som ligeledes udlejes.

Staldene er indrettet med 30 bokse. Stald 1 indeholder: 7 bokse, saddelrum og vaskeplads. Stald 2: 10 bokse. Stald 3: 3 bokse + 1 mindre til pony. Stald 4: Rum til opbevaring af maskiner, 8 bokse samt saddelrum. Derudover fyrrum med Storke træpillefyr som opvarmer stuehuset. Der er i alle staldene en loftshøjde på ca. 2,5 meter.

Endelig er der et dejligt ridehus med fiberbund, vandingsanlæg og træbarriere. Ridehuset måler ca. 19 x 39 m.

Til ejendommen hører en jordtilliggende på ca. 23 ha som dels er udlagt med folde og dels er bortforpagtet/udlejet.

Ejendommen er beliggende i transportkorridor i forbindelse med Helsingørmotorvejen, hvorfra der er ca. 30 min til Rådhuspladsen i København.

En rigtig god driftsejendom - med mulighed for en god forretning eller egen bolig med plads til egne heste samt opstaldning af andres.

Energimærke: F