Ordrupvej 48A, 4. TV., Ordrup, 2920 Charlottenlund

Indflytningsklar, velindrettet penthouse lejlighed i 2 plan med skøn udsigt og lille vandkig.
Utrolig lys og velorganiseret 4-værelses lejlighed godt og centralt beliggende på Ordrupvej med de mange gode café-muligheder og forretninger. Her får man virkelig meget ud af kvadratmeterne.
Lejligheden indeholder: Entre med god skabsplads, stort køkken allrum med god skabsplads og udgang til mindre altan til evt. opbevaring af krydderurter eller kolde drikkevarer. Køkkenet har udsigt over foreningens fælles gårdhave samt til Ordrup Kirkegård. Her kan man følge årstiderne skifte i den flotte beplantning omkring området. Derudover stor rummelig stue med masser af lys og altan. Trappe til 1. salen, hvor der på repos er indrettet en mindre arbejdsplads ligesom at der er blevet plads til vaskemaskine og tørretumbler. På 1. salen er der endvidere stort soveværelse med udgang til altan og rigtig god skabsplads samt godt værelse samt et lækkert og rummeligt badeværelse med bruseniche.
Med kun 3 minutter til S-tog og 10-15 minutters gang til Dyrehaven og det nye havnebad i Skovshoved Havn bor du i denne flotte hvide og velholdte ejendom med et dejligt grønt gårdanlæg. Der er grill i haven, cykelkælder og eget kælderrum, ligesom at husdyr er tilladt.
Kom og oplev denne hyggelige lyse lejlighed i hjertet af Ordrup med den fælles have, der er beplantet, så flere familier kan sidde ugenert i haven samtidigt.