Nordhøjvej 22, 3400 Hillerød

Lindal - Dejligt ridehus, stald på siden med 10 bokse samt udendørs 25 x 60 ridebane i Hillerød

Du har nu muligheden for at erhverve denne mindre hesteejendom med super hestefaciliteter og mulighed for at bo i smukke omgivelser tæt på byliv, natur og halvanden kilometer til skov.

Her får du ridehus med et indvendigt mål på 20 x 40, spejle, en fiberbund og vandingsanlæg. På siden af ridehuset er der lavet hestestald med et rigtig godt indeklima og plads til 10 hestebokse, vandspiltov og saddelrum. Fra hestestalden er der direkte adgang til ridehuset samt udgang til gode græsfolde og sygefold samt mulighed for at lave wrap / hø på de øvrige arealer. Derudover er der en 25 x 60 udendørs ridebane med toplag af sand. I ældre driftsbygning er der indrettet yderligere en hestestald med 6 ponybokse, som ikke er i brug p.t. Derudover er der praktisk lade til stråfodder med nem adgang med maskiner via to rulleporte samt fin rytterstue.

De omfattende hestefaciliteter giver gode træningsmuligheder året rundt uanset vejret og med plads til i alt 16 heste i de to staldbygninger samt adgang til folde er der rigeligt med plads til både hobby- og professionelle hesteentusiaster.

Stuehuset har et boligareal på 152 kvm og er bl.a. indrettet med godt multirum som rummer indgangsparti og grovkøkken, Derudover et dejligt ældre spisekøkken med gennemgående lys, pholdststue, værelse, badeværelse samt forstue med opgang til 1. salen. 1. salen er indrettet med stor stue samt værelse. Dejlig stor og ugenert have i forbindelse med stuehuset.

I anden bygning er indrettet yderligere en bolig med et boligareal på 156 kvm. Denne bolig er indrettet med køkken/alrum med trappe til 1.salen samt nyere badeværelse og entre. 1. salen er indrettet med to værelser samt stue.

De to boliger giver fleksible muligheder, enten til at have plads til gæster, udlejning eller til flere familiemedlemmer.

Ud over ovenstående er der en rigtig fin isoleret hal på 385 med toiletfaciliteter, som i dag er indrettet til ejers virksomhed samt værksted/garage.Derudover yderligere en maskinhal på 250 kvm, som er beliggende et stykke fra ejendommen og som p.t. er udlejet. Hallerne giver rigtig god mulighed for liberalt erhvev eller opbevaring.

Jordtilliggende udgør godt 8 ha og er dels hegnet til folde og dels ager til stråfodder.

Beliggenheden tæt på Hillerød og med nem adgang til København via motorvejen tilbyder bekvemmelighed og muligheder for både arbejde og fornøjelse i byen. Samtidig giver nærheden til skoven og det åbne landskab mulighed for rekreative aktiviteter og naturoplevelser.

En drømmeejendom for enhver hesteinteresseret, der ønsker at kombinere landlig idyl med nem adgang til bylivet.